Kog kartoflerne med skræl i en stor gryde med godt saltet vand, og evt. persillestilke, i ca. 6 min.Lad derefter kartoflerne trække i kogevandet under låg i ca. 15 min. (alt efter størrelse). På den måde får du en lækker fast konsistens, og sikrer at kartoflerne ikke koger ud. Mærk med en kødnål, om kartoflerne er møre inden vandet hældes fra.
Pil kartoflerne, lad dem køle af og skær dem i mundrette bidder.
Rør creme fraiche, mayonnaise, dijon, purløg, persille, drueagurk og løgpulver sammen i en skål, og smag til med salt og friskkværnet peber.
Vend kartoflerne i dressingen, og lad den trække imens pølserne tilberedes.
Snit pølserne på den ene side. Ikke dybt - ca. 1/3 igennem.
Grill pølserne over bål, på grill eller på panden.
Over bål
Fyr godt op i bålet, og lad risten være over toppen. Når flammerne er ved at aftage, og bålet er gennemvarmt, fordeles gløderne i et jævnt lag, så eventuelle flammer ikke rammer risten.
Grill pølserne til de er gyldne og gennemvarme, og vend dem jævnligt.Skub evt. gløder og brænde lidt til siden, hvis pølserne bliver for hurtigt mørke.
På grill
Lad pølserne grille ved indirekte varme, og uden at skrue for højt op for blusset.Vend dem jævnligt.
På panden
Tilbered pølserne, evt. i en smule olie, ved lav varme. Tilbered dem til de er gyldne på alle sider.Afgiver de væde, skal dette hældes fra panden, så de ikke koger.
Servering
Server de grillede pølser med kartoffelsalat, og evt. en frisk sprød salat med sæsonens grøntsager.