Opskrift på kanelkagemuffins med kaffefrosting, -saftige og møg lækre.Denne portion giver 12 muffins.
Ret Dessert
Køkken Dansk
Samlet tid 1 timetime
Servings 12personer
Ingredienser
Kanel muffins
200ghvedemel
100gsukker (gerne rørsukker)
100gbrun farin (kan erstattes af sukker - gerne rørsukker)
125gsmør
1 1/2dlmælk
3æg
1 1/2spskkanel
2tskbagepulver
1tskvaniljesukker
1nipsalt
Kaffefrosting
250gflormelis
150gflødeost (ikke light)
100gblødt smør
3spskkold espresso
1 1/2spskkakaopulver - usødet
Sådan gør du
Kanelmuffins
Smelt smørret i en lille kasserolle, sluk for blusset og hæld mælken heri.
Pisk æg og begge slags sukker til en luftig æggesnaps.
Bland alle de tørre ingredienser i en skål, og sigt halvdelen af dem i æggesnapsen. Vend det godt rundt.
Hæld smør og mælkeblandingen over og vend/rør det grundigt, men forsigtigt sammen.
Sigt de sidste tørre ingredienser i massen, og vend det hele godt til du har en ensartet masse uden klumper.
Beklæd en metal muffinform med 12 papirforme og fordel dejen i formene, - hæld til ca. 1 cm fra kanten. Jeg hælder gerne dejen direkte fra skålen hvis den har en hældetud, og ellers hælder jeg den på en sprøjtepose. Dejen er lind, så gør hvad du synes der er nemmest.
Bag dine muffins i en forvarmet ovn, midterste rille, i ca. 18-22 min. ved 180 grader, almindelig ovn. Stik evt. en lille kødnål eller lignende i dine muffins, - hænger der ikke dej på nålen, så er dine muffins færdigbagt.
Tag dine muffins op af metal formen så hurtigt som muligt, så ikke de danner fugt. Pas dog på du ikke brænder dig.
Lad dem køle helt af inden de toppes med frosting.
Kaffefrosting
Pisk smør, flormelis og kakaopulver sammen til en cremet masse. Først vil det hele skille som som om der ikke er nok smør i, men pisk videre, det skal nok komme.
Pisk ligeledes flødeost godt ind i smørcremen og tilsæt til sidst espresso.
Hæld kaffefrostingen på en pose med en stor stjernetylle, og top de afkølede muffins.Drys evt. med farverig krymmel.
Server straks,- eller opbevar kagerne på køl til de skal serveres. Tag dem ud ca. 15-20 min. inden servering, så kagerne får lidt temperatur.