Skræl de hvide asparges. Start lige under hovedet og skræl mod enden. Skræl et par gange det samme sted, så du får fjernet det yderste hårde skræl – og skær enderne af.
Skær dem over på midten og læg dem til side.
Smelt smørret til hvidvinssaucen i en lille gryde og steg løgene klare heri.
Hæld hvidvinen over og lad den koge ind til det halve. Tilsæt derefter bouillon, fløde og dijonsennep og kog saucen op. Smag til med salt og friskkværnet peber.
Læg de hvide asparges i saucen, og lad dem pochere ved middel varme i 6-10 minutter, alt efter tykkelse. De skal være møre, men ikke bløde.
Imens smeltes smørret til porrene på en pande. Steg porrene i ca. 3-5 minutter - eller til de er faldes sammen og er blevet let møre. Krydr med salt og friskkværnet peber.
Tag saucen af varmen og fordel de hvide asparges i 4 dybe tallerkener. Top med smørstegte porrer og evt. et drys mikrogrønt eller lignende.