Opskrift på lækre grillede majs med dressing og feta
Samlet tid 1 timetime30 minutterminutter
Servings 4Personer
Author Dianna
Ingredienser
4
majskolber
2dl
creme fraiche 18%
1/2dl
feta, smuldret
2fed
hvidløg, fintrevet eller presset
2spsk
friskepresset citronsaft
1lille håndfuld bredbladet persille, finthakket
1/2tsk
løg pulver
Salt og peber
Chiliflager og finthakket persille til toppen
Sådan gør du
Læg majskolberne i blød i koldt vand i 1 time.
Rør creme fraiche sammen med citronsaft, løgpulver, hvidløg og hakket persille, og smag til med salt og peber. Fetaen er salt, så pas på ikke at over salte dressingen.
Grill majsene til bladene er gyldne på alle sider og majsene er møre indeni, det tager ca. 20 min. (5 min på hver side).
Lad majskolberne hvile et øjeblik inden bladene trækkes tilbage og flettes. Fjern de mange hår og lad dem køle let af.
Smør dressing ud over majskolberne, smulder fetaen ovenpå dressingen og pynt med finthakket persille og chiliflager.
Video
Noter
Fetaen kan sagtens undlades, dressingen i sig selv giver en fantastisk smag til majskolberne.