Opskrift på nemt og lækkert tilbehør, - smid skiverne en tur på grillen eller grillpanden.
Ret Salat, Tilbehør
Køkken Dansk, Italiensk
Samlet tid 45 minutterminutter
Servings 6personer
Ingredienser
2store auberginer
1/2dlolivenolie
1håndfuldbredbladet persille, finthakket
2fedhvidløg, fint revet eller presset
100gfeta
1håndfuld pinjekerner
Salt og peber
Evt. lidt olie til panden
Sådan gør du
Skyl auberginerne grundigt og skær dem i tykke skiver, - ca. 1 cm i tykkelsen.
Drys skiverne med en smule salt på begge sider, læg dem i et dørslag med en klæde over og lad dem trække i ca. 30 min. På den måde fjerne du de bitre stoffer og overskydende væde.
Bland i mellemtiden olivenolie med persille og hvidløg, - krydr med salt og peber.
Rist pinjekernerne af på en tør pande til de er lysebrune og afgiver aroma.
Tør aubergine skiverne med et viskestykke eller køkkenrulle, så du fjerner overskydende væde samt salt.
Varm en grillpande ved god høj varme (eller grill), og pensl denne med en smule olie. Grill aubergine skiverne i ca. 3-4 minutter på hver side, - de skal blive møre og få et flot grillmønster.
Læg skiverne på et viskestykke når de løbende bliver færdige.
Anret aubergine skiverne på et serveringsfad, smør eller overhæld dem med persille/hvidløgsolien, smuldr fetaen over og drys med ristede pinjekerner og evt. friskkværnet peber.