Opskrift på foliepakker med rejer og grøntsager og den skønneste chili/hvidløgs marinade.
Ret Forret, Frokost, Hovedret
Køkken Dansk
Samlet tid 40 minutterminutter
Servings 4personer
Ingredienser
600gtigerrejer eller andre rå rejer
1squash
2peberfrugter, gerne grøn og rød
2store håndfulde persille, finthakket
5-6fedhvidløg, presset eller fintrevet
1rød chili, finthakket (med eller uden kerner alt efter temperament)
2dlgod olivenolie
1citron
Salt og peber
Ruccola og brød til servering
Sådan gør du
Rens rejerne fri for urenheder, tarm og skaller. Skyld dem og læg dem derefter på et godt lag køllenrulle og dup dem tørre.
Halver squashen og fjern "kernerne" med en ske. Skær squashen ud i grove tern og gør det samme med peberfrugterne.
Bland olivenolie med hvidløg, chili og persille og krydr med peber. UNDLAD at krydre med salt og citron, - alufolien tåler ikke at komme i kontakt med syre og salt.
Bland rejer og grøntsager i en skål, og vend det godt sammen med olieblandingen. Sæt på køl og lad det trække i ca. 15 min.
Riv 4 stykker folie af, - hvert stykke skal kunne rumme 1/4 af ovenstående portion og kunne lukkes sammen i toppen.
Buk kanterne op på folien så stykkerne danner små skåle, og fordel rejer, grøntager og olieblandingen på de 4 stykker folie.
Kram folien sammen i toppen så pakkerne lukker tæt, og så alt væde og varme bliver inde i pakkerne, og sæt dem på en bageplade.
Bag foliepakkerne i ca. 14 min. ved 220 grader, almindelig ovn. Åben evt. en af pakkerne og tjek at rejerne er tilberedt.
I 4 skåle fordeles en godt håndfuld ruccola i hver. Top med pakkernes indhold, og hæld også oliemarinaden over.
Krydr portionerne med salt, lidt friskpresset citron og drys med ekstra finthakket persille og friskkværnet peber. Server med lune flutes, bagte pitabrød eller lignende.