Opskrift på lækre vaniljemuffins fyldt med smarties, - perfekt fastelavns kage, især til de yngste.
Ret Dessert
Køkken Dansk
Samlet tid 45 minutterminutter
Servings 12persoenr
Ingredienser
Vaniljemuffins
200ghvedemel
200gsukker
150gsmør
1dlmælk
3æg
1vaniljestang
2tskbagepulver
1nipsalt
1/2citron, fintrevet skal og saften heraf
Frosting
150gflødeost
100gsmør, stuetemperatur
200gflormelis
1 1/2tskvaniljesukker
1/2citron, fintrevet skal heraf
Derudover
150gmini smarties
Krymmel
Sådan gør du
Vaniljemuffins
Varm mælken i en lille gryde, smelt smørret heri og lad blandingen køle let af.
Befri kornene fra vaniljestangen og mas dem sammen med en smule af sukkeret.
Pisk æg, sukker og vanilje til en luftig æggesnaps, og rør citronskal- og saft heri.
Bland alle de tørre ingredienser, og pisk halvdelen af dem i æggemassen. Sigt dem gerne i, så du undgår at de klumper.
Rør derefter den afkølede smørblanding i, og slut af med de sidste tørre ingredienser.
Beklæd en metal muffinform med 12 papirforme og fordel dejen i formene. Jeg hælder gerne dejen på en sprøjtepose, sådan synes jeg det er nemmest at styre, - men det gør man som man selv foretrækker.
Bag dine muffins i en forvarmet ovn, midterste rille, i ca. 20 min. ved 180 grader, almindelig ovn.
Tag dine muffins ud af metalformen relativt hurtigt efter bagning, så de ikke danner fugt. Pas på du ikke brænder dig. Lad dem køle af, inden de toppes med frosting og smarties.
Frosting
Pisk smør og flormelis sammen til en cremet masse. Først vil det skille, som om der ikke er nok smør i, – men pisk videre, det skal nok komme.
Rør flødeosten i smørcremen sammen vaniljesukker og fintrevet citronskal.
Når dine muffins er kølet af, "graver" du en lille fordybning i hver muffin med et teske. Det er heri dine smarties skal ligge.Pas på ikke at lave hullet for dybt og for tæt på kanterne.
Hæld smarties i dine muffins, så de når helt op til kanten, og top derefter dine muffins med frosting.
Drys dem med krymmel og evt. ekstra smarties.Server dem straks, - eller opbevar dem dem på køl. Dine smarties vil naturligt "smelte" lidt når de får fugt inde i kagerne, - men de smager stadig dejligt. Tag dem helst ud af køleskabet en lille halv time inden servering - da kager “sætter sig” når de kommer på køl.