Læg kyllingen i en skål sammen med olivenolie, hvidløg, citronsaft- og skal, timian og krydr med salt og friskkværnet peber. Lad den trække i 20 minutter – gerne et par timer eller natten over.
Steg kyllingen på en pande, til den er gylden og gennemstegt – bruge marinaden som den har trukket i. Lægderefter kyllingen til side på et skærebræt og lad den trække.
Vend samtidig tomaterne med olie, basilikum og chiliflager og krydr med salt og friskkværnet peber og hæld dem i et ovnfast fad. Bag dem i airfryer ca. 8-10 minutter ved 190 grader, eller i en forvarmet ovn ved 200 grader, almindelig varme, i ca. 15 minutter.
Imens blendes ingredienserne til fetacremen i en minihakker eller lignende. Smag til med friskkværnet peber – salt er oftest ikke nødvendigt.
Fordel fetacremen på fire tallerkener. Læg et stykke kylling ovenpå, og fordel de bagte tomater over. Dryp lidt pesto henover og tilsæt en smule af tomatsaften fra fadet. Drys med frisk basilikum og friskkværnet peber, og server straks.