Cajun kyllingespyd - Grillspyd med cajun kylling
Opskrift på lækre cajunmarinerede grillspyd med kylling og løg.

Ingredienser
- 650 g kyllingebryst
- 2 løg
- 3 spsk cajun krydderi - klik her for opskrift
- 3 spsk olie
- Evt. en smule salt
Sådan gør du
- Skær kyllingen i større chunks, - ikke for småt så de bliver tørre under tilberedning.
- Skær løgene i kvarte og halver disse, og del dem så de sidder sammen med 2-3 lameller.
- Bland kylling, løg, olie og krydderi i en skål og vend det hele godt sammen så alle sider er smurt ind i olie/krydderi.Er tiden til det kan du med fordel lade kyllingen marinere en times tid på køl.
- Fordel kylling og løg på 4 grillspyd, - sæt det tæt, men uden at mase det for meget sammen.
- Steg dine kyllingespyd på grillen til de er gyldne på alle sider, og kyllingen er gennemstegt. Vend dem under vejs.De kan laves over kul, på gasgrille eller endda i ovnen eller på panden, - præcis hvad der passer bedst hos dig.Laves de i ovnen skal de have ca. 15 minutter ved 220 grader - naturligvis alt efter størrelse på stykkerne. Tjek altid at kyllingen er gennemstegt.