Tag anden ud af køleskabet i god tid, så den ikke er for kold.
Rens anden grundigt, - fjern indmad, fjer rester, det yderste af vingespidserne og lignende. Fjern også overflødig fedt ved hals og enden. Skyl den grundigt og dup den derefter tør med lidt køkkenrulle.
Gnid anden grundigt med salt indvendigt, - giv den også lidt friskkværnet peber. Fyld den derefter med æbler, svesker og timian. Luk den et par kødnåle.
Gnid derefter skindet grundigt med salt, - og giv den en smule friskkværnet peber.
Læg anden på en rist med brystet opad, og sæt den i midten af en forvarmet ovn ved 130 grader, almindelig ovn. *Stik et stegetermometer i brystet på den, så du kan holde øje med temperaturen, - den skal have ca. 3 timer.
Sæt en bageplade under og fyld den med 1 liter vand., - læg også andens indmad i bradepanden, og evt. et par stykker gulerod, løg eller andet grønt. Det giver smag til fonden.
Når anden er 60 grader skal du tjekke skindet. Er skindet sprødt fortsætter du stegning ved 130 grader til den rammer 74-75 grader.Er skindet ikke sprødt, skal du skrue op til 230 grader, og lade den stege til den når en kerne temperatur på 74-75 grader. Hold hele tiden øje, så den ikke bliver for mørk, - ovne varmer meget forskelligt.Alternativt kan du stege den færdigt ved 130 grader, og give den grill de sidste 5-8 minutter ved 220 grader.
Når anden rammer en kerne temperatur på 74-75 grader tager du den ud af ovnen, og lader den trække i ca. 30 minutter.*Derefter er den klar til at blive skåret ud.*Imens kan du lave andesaucen.
Andesauce
Sigt andefonden fra bradepanden ned i en skål, - fjern det værste fedt.Du skal have ca. 6 dl, - spæd evt. op med vand og lidt bgoiullon hvis det er nødvendigt.
Smelt smørret i en gryde og pisk melet ud heri, - lad det varme igennem et par minutter imens der piskes.
Rør andefonde fra bradepanden i lidt ad gangen, og pisk saucen grundigt igennem.
Lad saucen koge godt igennem i ca. 5 min., - tilsæt fløden, - og lad den derefter stå ved middel varme i ynderligere 10 min., under omrøring. *Hvis saucen bliver for tyk tilsættes yderligere vand, stegesky eller en smule piskefløde, - er den for tynd kan du give den en smule maizena rørt op med lidt vand.
Smag saucen til med salt og peber, - og juster konsistensen med kulør.
Servering
Skær anden ud, og server den med kogte kartofler, brunede kartofler, hjemmelavet rødkål og andesauce.