Dejen røres sammen direkte i skålen den skal hæves i, så sørg for at den er stor nok så dejen kan hæve.Jeg rører dejen sammen i en condibøtte på 3 liter.
Opløs gæren i vandet, tilsæt olie, begge slags mel og salt.Tilsæt evt. melet af et par omgange - det gør det nemmere at røre sammen.
Rør dejen godt sammen med en ske, og sørg for at alt melet og saltet er rørt ind i dejen. Fugt evt. hånden med lidt vand, og hjælp dejen på vej, hvis der er behov for det.Synes du dejen virker for fast, kan du tilsætte op til 1/2 dl ekstra vand – tilsæt lidt af gangen. De forskellige meltyper suger forskelligt.
Læg låg på, og lad dejen hæve en halv times tid på køkkenbordet, inden den kommer på køl natten over.
Dag 2
Tag dejen ud af køleskabet og lad den få lidt temperatur imens ovnen varmes op. Lad dejen blive i bøtten.Brug gerne bagestål når du bager disse boller, det giver et virkelig lækkert resultat. Bageståelt skal varmes med op i ovnen.Alternativt kan du lade bagepladen varme med op i ovnen.
Dyp en spiseske i noget vand, og tag klatter af dejen op, og læg dem på tæt lag af solsikkekerner, og derefter på et stykke bagepapir.Fortsæt til du har brugt dejen og har 8-10 boller, og drys derefter toppen med sesam og birkes.Lad gerne bollerne efterhæve i 20 minutters tid, under et klæde, hvis tiden er til det – dette er dog ikke et must.
Bag de koldhævede boller ved 230 grader, almindelig varme, i ca. 18 minutter - til de er blevet flotte gyldne.
Lad bollerne køle let af på en rist inde de serveres.Opbevar dem derefter i en tætlukket pose, – eller frys dem der måtte være tilbage.Bollerne kan let opvarmes over weekenden. Giv dem 5-8 minutter ved 200 grader, evt. sprøjtet med en smule vand på toppen – så er de som nybagte igen.