Varm en pande op med smagsneutral olie.Har du friture, kan du med fordel bruge denne.Olien skal være ca. 175 grader når du skal fritere fiskefileterne.
Dup rødspættefileterne tørre med lidt køkkenrulle, og fjern eventuelle urenheder.Er rødspættefileterne meget store, kan de deles i 2.
Bland hvedemel med lidt fint salt, og vend rødspættefileterne heri.
Vend dem derefter i sammenpisket æg, og til sidst i pankorasp.
Friter fiskefileterne til de er gyldne og sprøde på begge sider. Vend dem en enkelt gang undervejs.
Lad dem hvile på lidt fedtsugende papir inden de serveres som ønsket.