Rens kartoflerne fri for urenheder. *Jeg foretrækker at lade skrællen blive på, – og evt. pille dem efter kogning. Du kan også spiser dem med skræl på, eller skrælle dem inden kogning, – det er op til dig.
Bring kartoflerne i kog i en gryde med rigeligt godt saltet kold vand evt. tilsat peberkorn og lidt urter hvis du har.
Lad dem koge ved middelvarme i ca. 5 min. under låg.Sluk for blusset, og lad kartoflerne trække færdigt i vandet, under låg, - i ca. 15 min. *Ved at tilberede dine kartofler på denne måde får du en lækker fast kartoffel der ikke koger ud. Tiden kommer naturligvis an på størrelsen af kartoflerne, – så mærke efter med en kødnål når de har trukket i 10 min. Skulle de stadig være meget hårde kan du blot tænde blusset et par minutter igen, – man lærer hurtigt at vurdere kogetiden når man har gjort det nogle gange. Mangler de kun en smule tilberedning lader du dem trække videre i vandet under låg.*Skyl derefter kartoflerne i kold vand, –så dee køler hurtigere af, og kan vendes med resten af ingredienserne.
Steg baconen sprød på en pande, og lad derefter stykkerne suge på lidt køkkenrulle.
Bland ingredienserne til vinaigretten, og smag til med salt og peber.
Hæld de afkølede kartofler i en skål sammen med æbler, forårsløg, bacon og persille, - hæld vinaigretten over, og vend det godt sammen.
Hæld feldsalaten ved, og vend det hurtigt sammen, - og server kartoffelsalaten straks.*Feldsalaten falder sammen efter noget tid, - så vent med at vende feldsalaten i til den skal serveres.