Bland havregryn, chiafrø, vaniljesukker, kakaopulver, salt, honning, yoghurt og mælk i en skål, og rør det godt sammen. Læg låg på og sæt den på køl i minimum 2-3 timer, – men gerne natten over.Du kan også blande ingredienserne i 2 serveringsglas med låg, – sørg for at der er plads nok til topping dagen efter. Så er det nemt både at have med på farten, eller lige snuppe et glas frem om morgenen eller til en hurtig frokost.
Inden servering rører du dine overnight oats godt igennem, fordeler dem i 2 serverings glas, og topper dem med masser af friske bær og et par spiseskefulde granola.
Værd at vide om overnight oats
Overnight oats kan holde sig 4-5 dag på køl, – sørg for at alle ingredienser er friske.Jeg foretrækker selv at lave til 1-2 dage ad gangen, - de er så nemme at røre sammen, og så kan jeg variere mine varianter.
Jeg vil anbefale at du bruger grovvalsede havregryn, – det giver grøden en super lækker konsistens og struktur. Finvalsede havregryn kan til min smag, godt blive lidt for smattede, – men det er naturligvis smag og behag.