Riv agurken groft og mas så meget væde ud som muligt. Læg agurken i en sigte, krydr men en smule med salt hvad der ca. svarer til det du ville putte i dressingen, og vend det rundt med hænderne. Lad agurken ligge og dræne for væde i ca. 15 min., mas gerne væden ud af agurkerne undervejs af flere omgange.
Bland i mellemtiden ingredienserne til dressing, - rør yoghurten sammen med hvidløg, olivenolie, citronsaft og dild/mynte. Vend derefter agurkerne i og smag dressingen til friskkværnet peber og evt. mere salt hvis den mangler.Dild og/eller mynte kan undlades. Jeg bruger det alt efter hvad min tzatziki skal serveres til, og nogle gange undlader jeg det helt.
Server dressingen med det samme eller opbevar den på køl til den skal spises.