Tzatziki pastasalat
Opskrift på lækker cremet tzatziki pastasalat.4-6 personer alt efter type af servering.

Ingredienser
- 250 g pasta, ukogt vægt
- 1 stor agurk - eller 1 1/2 mindre
- 3 forårsløg, fintsnittet
- 2 spsk frisk dild, finthakket (kan undlades)
- 400 g græsk yoghurt
- 2-3 fed hvidløg, revet eller presset
- 2 spsk olivenolie
- 1 spsk citronsaft
- Salt og peber
Sådan gør du
- Kog pastaen som beskrevet på posen, og skyld den derefter i rigeligt koldt vand. Dræn for væde og lad dem tørre i en sigte.
- Skær agurken i skiver, ikke for tykke og ikke for tynde - de skal have et godt bid.Er agurken tyk og indeholder meget væde ved kernerne, vil jeg anbefale at halvere den, skrabe kernerne ud og skære agurken i skiver.
- Bland græsk yoghurt med citronsaft, olivenolie, hvidløg og dild, og krydr med salt og peber.
- Vend agurker, forårsløg og pasta i dressingen, lad den trække et øjeblik og smag igen til med salt og peber.
- Top den med ekstra forårsløg og dild, - og evt. smuldret feta.