Tortellini med flødesauce og laks
Opskrift på lækker cremet parmesansauce med tortellini og pandestegt laks.

Ingredienser
- 25 g smør
- 1 løg, finthakket
- 4 fed hvidløg, finthakket
- 1 dl hvidvin - eller bouillon*
- 2 1/2 dl fløde
- 100 g parmesan, fintrevet
- 1/2 tsk revet muskatnød - måske ligt mere
- 70 g frisk spinat
- 500 g tortellini - jeg bruger ricotta/spinat
- 4 stykker laks
- Salt og friskkværnet peber
- Olie
Sådan gør du
- Fjern evt. ben fra laksefileterne, og krydr med salt og peber.
- Smelt smørret på en pande med en smule olie, og steg løg og hvidløg et par minutter.
- Hæld hvidvinen ved, og lad den reducere en smule, inden fløde og parmesan tilsættes. *Bruges bouillon bør du smage saucen til med en smule citron inden servering.Lad saucen småsimre ved lav varme, og tilbered imens laksen og tortellini.
- Kog tortellinien som beskrevet på pakken. Gem pastavandet.
- Varm lidt olie på en pande, og steg laksefileterne ved god høj varme i ca. 3 minutter på hver side, alt efter tykkelse.
- Smag saucen til med muskatnød, salt og friskkværnet peber, og vend spinaten i, til den falder sammen.
- Hæld tortellinien på panden, og vend dem med saucen. Juster konsistensen med pastavand, og lad tortellinien simre i saucen et kort øjeblik, til saucen sætter sig omkring dem.
- Fordel tortellinien i 4 dybe tallerkener, top med et stykke laks og friskkværnet peber.