Snit alle grøntsagerne i mundrette bidder. De skal lynsteges, så bruges hårde grøntsager som f.eks. gulerødder, skal disse snittes i fine stave eller tynde skiver.
Bland ingredienserne til stir fry saucen - teriyaki, soya, sesame olie og maizena og rør det godt sammen. Sørg for at alle klumper fra maizenaen er rørt ud.
Varm en pande op med en sjat olie, og brun kyllingen godt af. Krydr med friskkværnet peber.
Tilsæt løg, hvidløg, ingefær og dine grøntsager, og stegt det godt og hurtig af, ved høj varme, i ca. 2-3 minutter. De skal forblive lækre sprøde.
Hæld stir fry saucen over, og vend det godt sammen med kød og grøntsager. Tilsæt evt. en håndfuld friske basilikum blade, og smag til med salt (eller soya) og friskkværnet peber.
Server med ris, nudler eller f.eks. squashspaghetti.