Opskrift på saftig stegt kylling med bagt grøntsagssauce, ris og broccolini.
Ret Hovedret
Køkken Dansk
Nøgleord Sund afftensmad
Samlet tid 50 minutterminutter
Servings 4personer
Ingredienser
Grøntsagssauce
3røde peberfrugter
150ggulerod
2løg
4fedhvidløg
300gcherrytomater
1/2frisk chili, juster selv styrken
2spskolivenolie
1tskrosmarin
1tsktimian
1 1/2 - 2dlkyllingebouillon
Salt og friskkværnet peber
Friskpresset citronsaft
Kyllingen
2kyllingebrystfileter
Olivenolie
Salt og friskkværnet peber
Evt. andre krydderier
Derudover
200gbroccolini
300gris
Sådan gør du
Rens og klargør alle grøntsagerne til grøntsagssaucen. Halver peberfrugterne og fjern kernerne, skær gulerødderne i mindre skiver, halver løgene og fjern skrællen og skær bunden af hvidløgene men lad skrællen blive på.
Fordel peberfrugter, gulerødder, løg, hvidløg, tomater og chili på en bageplade beklædt med bagepapir. Dryp olien over toppen, krydr med krydderierne, salt og friskkværnet peber.
Bag grøntsagerne i en forvarmet ovn ved 220 grader, almindelig varme, i ca. 30-35 minutter.
Kog imens risene som beskrevet på pakken og lad dem hvile i gryden.
Rens dine broccolini, og halver dem på midten hvis stilkene er meget tykke. Læg dem til side.
Del kyllingebrystfileterne i to, på den flade led – så du har 4 flade fileter. Krydr med salt, friskkværnet peber og evt. lidt andre krydderier som f.eks. paprika.
Varm en sjat olie på en pande og steg kyllingen ved middel varme, til den er gylden på begge sider og gennemstegt i midten.
Hæld grøntsagerne i en blender sammen med den varme bouillon og blend til du har en ensartet konsistens. Smag til med friskpresset citronsaft, salt og friskkværnet peber og juster evt. konsistensen med mere bouillon.
Læg kyllingen til side på et skærebræt, og steg broccolinien på samme pande i et par minutter ved god høj varme. Læg også dem til side.
Skær kyllingen i skiver og server med de kogte ris, top med grøntsagssauce og de stegte broccolini.