Opskrift på det lækreste sødmælks franskbrød med birkes.
Denne opskrift giver et stort brød.
Samlet tid 2 timertimer30 minutterminutter
Author Dianna
Ingredienser
3 1/2dl
sødmælk
25g
gær
500g
hvedemel
1spsk
sukker
25g
blødt smør
1 1/2tsk
salt
Sødmælk og birkes til pynt
Sådan gør du
Lun mælken og rør gæren ud heri, og tilsæt derefter sukker.
Rør hvedemel og salt i, lidt ad gangen, og rør til alt melet er rørt ind i dejen.
Tilsæt smørret i mindre tern og rør til smørret er æltet godt ind i dejen, gerne på maskine, det tager ca. 8-10 minutter.
Stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 30 min.
Tag dejen ud af skålen og træk den forsigtigt lang så den passer i en smurte brødform, og lad den her efterhæve i 45 min. Vær opmærksom på at brødet hæver godt op, så brødformen skal gerne have høje kanter så ikke du ender med et franskbrød med paddehat form.
Pensel med mælk og drys med birkes og bag franskbrødet i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 25 minutter.
Brødet tages ud af formen umiddelbart efter det er taget ud af ovnen, så ikke det bliver fugtigt på siderne.
Video
Noter
Brødet skal have en kernetemperatur på ca. 98 grader for at være gennembagt.