Opskrift på den lækreste cremede selleripuré - perfekt som tilbehør.6-8 personer alt efter severing.
Ret Tilbehør
Køkken Dansk
Nøgleord Knoldselleri, Nytår, Puré
Samlet tid 1 timetime20 minutterminutter
Servings 8personer
Calories 386kcal
Ingredienser
5 1/2dlsødmælk
2 1/2dlpiskefløde
6-8kvistefrisk timian
1/2muskatnød, fintrevet
12peberkorn
80gparmesan - gerne endestykket
150gsmør
1,2kgknoldselleri - renset vægt
Sådan gør du
Hæld mælk, fløde, timian, muskatnød, peberkorn og parmesanstykket i en gryde. Varm det godt op, og skru derefter ned til svag varme så det kun lige simrer. Lad det stå og trække smag den næste lille time og rør undervejs.Imens tilberedes sellerien.
Rens eller skræl knoldselleriet. Skrællen indeholder masser af smag, så du kan nøjes med at skrubbe det godt og kun skære bunden af hvor der gemmer sig masser af jord.Alternativ kan hele selleriet skrælles - det er op til dig.
Skær knoldselleriet ud i mindre tern.
Smelt smørret i en bred og dyb pande, og brun selleriet af ved god høj varme i ca. 20-25 minutter. Rør jævnligt, og fortsæt til alle stykkerne er lækre gyldne og godt møre.Hos mig stå kogepladen på 7 ud af 9.
Krøl et stykke bagepapir og læg det tæt over laget af knoldselleri, skru ned til svag varme og lad dem tilberede videre i yderligere 10-15 minutter. Stykkerne skal være fuldstændig møre.
Sigt mælkeblandingen igennem en finmasket sigte, og hæld den i en blender sammen med de gyldne og møre tern af knoldselleri.
Blend det hele godt sammen, ved god høj hastig, i ca. 5 minutter eller til du har en blød, ensartet og cremet puré.
Smag til med salt, og sørg for at blende det godt ind i puréen.