Risalamande cheesecake med brændte mandler
Opskrift på skøn risalamande cheesecake - perfekt juledessert.8-10 personer.

Ingredienser
Kiksebund
- 250 g vaniljekranse eller digestive
- 100 g smør
- 1 1/2 tsk vaniljesukker - hvis du bruger digestive
- 65 g brændte mandler
Ostecreme
- 3 1/2 blade husblas
- 100 g flødeost, naturel
- 100 g flormelis
- 1 vaniljestang, kornene heraf
- 300 g kold risengrød
- 80 g smuttede mandler, finthakket
- 3 1/4 dl piskefløde
Kirsebærgelé
- 1 glas kirsebærsauce, 400 g
- 5 blade husblas
Derudover
- Springform/kagering på 18-20 cm
- Kageplast
Pynt
- Brændte mandler
- Glimer chokoladekugler
- Guld eller sølv flager
Sådan gør du
Kiksebund
- Smelt smørret i en gryde.
- Blend kiks eller vaniljekranse til en fin mel og bland det godt sammen med det smeltede smør og de hakkede mandler - hvis du bruger dem.
- Beklæd en springform med bagepapir i bunden, og sæt herefter kageplast på indersiden af ringen. Bruges en kagering stilles denne på et skærebræt med et stykke bagepapir under, og indersiden af ringen beklædes med kageplast.
- Hæld kiksene heri, og mas det godt ud så hele bunden er dækket og kiksemassen er mast godt sammen.På den måde undgår du din kiksebund smuldrer når du skærer kagen.
- Stil på køl og lad den hvile mens det første lag ostecreme laves.
Tilsæt vaniljesukker hvis du bruger digestive.
Ostecreme
- Udblød husblas i en stor skål kold vand i 10-15 min.
- Rør flødeost, flormelis, finthakkede mandler, vanilje og risengrøden godt sammen - brug evt. et piskeris så du sikrer den er fri for klumper.Mas gerne vaniljekornene med lidt flormelis, så fordeler de sig nemmere.
- Pisk 3 fløden til en blød flødeskum og vend den sammen med ostecremen af et par omgange. Gem et par skefulde flødeskum til at køle husblassen af med.
- Lun det sidste fløde i en lille kasserolle, vrid husblassen fri for vand og smelt dem i fløden.
- Rør et par skefulde flødeskummen sammen med den smeltede husblas - på denne måde køler den let af, og du undgår klumper.
- Vend derefter husblassen i ostecremen, og rør det godt sammen
- Hæld ostecremen over kiksebunden. Fordel evt. cremen med en ske hvis der er behov for det.
- Sæt kagen tilbage i køleskabet, og lad den sætte sig i et par timer inden den toppes med geléen.
Kirsebær gelé
- Udblød husblas i en stor skål kold vand i 10-15 min.
- Sigt kirsebærsaucen gennem en finmasket sigte. Du skal bruge 2-2 1/2 dl saft. Mangler der lidt tilsætter du blot en smule vand.
- Varm kirsebærsaucen op i en kasserolle, og sluk derefter for blusset.
- Vrid husblassen fri for vand og opløs bladene i kirsebærsaucen - rør til de er helt opløst.
- Lad blandingen køle af på køkkenbordet til ca. 30 grader, og fordel derefter en fint lag over kagen. Hæld den gerne ned over bagsiden af en ske - så falder geléen blødt over toppen.
- Stil kagerne på køl i minimum 2 timer - eller til geléen har sat sig. Gerne natten over.
- Befri kagerne fra kageringen og fjern forsigtigt kageplasten fra kagen.
- Pynt kagen med groft hakkede brændte mandler, guldflager og chokolade kugler i julens varme farver.