Evt. guldflager og chokolade kugler - disse er fra Special Moments
Sådan gør du
Kiksebund
Blend kiks og nødder til en fin mel.
Smelt smørret i en gryde.
Rør kikse/nøddemel og chokoladen ud heri, til chokoladen er smeltet og du har en ensartet kiksemasse.
Beklæd en springform med bagepapir i bunden, og sæt herefter kageplast på indersiden af ringen. Bruges en kagering stilles denne på et skærebræt med et stykke bagepapir under, og indersiden af ringen beklædes med kageplast.
Hæld kiksemassen heri, og mas det godt ud så hele bunden er dækket og kiksemassen er mast godt sammen, – på den måde undgår du din kiksebund smuldrer når du skærer kagen.
Stil på køl og lad den hvile mens ostecremen laves.
Ostecreme
Udblød husblas i en stor skål kold vand i ca. 15 min.
Smelt chokoladen i mikroovnen eller over et vandbad, og lad den køle let af, – dog uden den sætter sig.
Pisk 2 1/2 dl af fløden til en blød flødeskum, - hæld den sidste 1/2 dl i en kasserolle.
Rør flødeosten sammen med creme fraiche, den smeltede chokolade og flormelis, - og rør derefter kahlua og vodka i cremen.
Vend derefter flødeskummen i ostecremen, og sørg for ikke at slå luften ud af ostecremen.
Varm den sidste 1/2 dl fløde i kasserollen, – uden at den koger. Sluk for blusset og rør de udblødte og vredne stykker husblas ud her i, – et ad gangen.
Vend et par store skefulde ostecreme sammen med den lune fløde/husblas, og rør til det er fri for klumper og massen er let afkølet.
Vend den afkølede husblasmasse i ostecremen, og rør den forsigtigt til den er fin glat.
Hæld ostecremen over kiksebunden, – fordel evt. cremen med en ske hvis der er behov for det, og bank den forsigtigt ned i bordet, for at slå evt. luftbobler ud af cremen.
Sæt kagen tilbage i køleskabet, og lad den sætte sig i min. 3 timer, – eller gerne natten over.
Inden servering pyntes kagen med chokoladespåner, chokoladekugler og guldflager.