Haydari med bagte peberfrugter
Opskrift på klassisk haydari med bagte peberfrugter.

Ingredienser
- 250 g feta
- 1 dl tyrkisk eller græsk yoghurt
- 2 røde peberfrugter
- 1 håndfuld bredbladet persille, finthakket
- 4 fed hvidløg
- Salt og peber
- En smule olivenolie
- Evt. chiliflager
Sådan gør du
- Halver peberfrugterne og fjern stilk og kerner.
- Læg dem på en bageplade, med skindet opad, og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 20 minutter. Skrællen skal boble op og blive en smule mørk.*De kan også tilberedes i airfryer i ca. 18 minutter ved 180 grader.
- Lad peberfrugterne køle en smule af inden skrællen fjernes, og lad derefter peberfrugterne køle helt af på en tallerken. De må ikke være varme når de skal blendes med de øvrige ingredienser.
- Blend peberfrugter, feta, persille og hvidløg til en ensartet creme. – Jeg bruger en minihakker.
- Hæld det i en skål og rør det sammen med yoghurten, og smag til med salt, peber og evt. chiliflager.
- Anret i en skål, og top med lidt olivenolie, og evt. persille og chiliflager.