Groft hak hasselnødder og valnødder, - der må gerne være nogle gode store stykker imellem, så hak dem ikke for meget.
Opløs gæren i vandet og tilsæt surdej, nødder, kerner, rosiner og salt.
Rør melet i lidt ad gangen og kør dejen på maskine til den slipper, ca. 8-10 min.
Stil dejen på køl natten over i en lufttæt beholder, smør evt. beholderen med en smule olie.
Tag dejen ud af køleskabet og lad den stå og vågne imens ovnen varmes op.
Hæld dejen ud på køkkenbordet og spænd den let op ved hjælp af en dej skraber.
Hak bollerne ud, ca. 12. stk, og fordel dem på 2 bageplader beklædt med bagepapir.
Lad evt. bollerne efterhæve i ca. 20 min. - og bag dem derefter ved 230 grader, alm. ovn (gerne damp), i ca. 18 min. til de er blevet flotte gyldne, og har en kerne temperatur på 98 grader.