Go Back
Gulerodsboller - Opskrift på koldhævede surdejsboller

Koldhævede gulerodsboller med græskarkerner og surdej

Opskrift på koldhævede surdejsstykker med gulerod og græskarkerner.
Denne opskrift giver 10-12 boller.
5 fra 1 stemme
Udskriv Pin
Køkken: Gourministeriet
Samlet tid: 12 timer
Forfatter: Dianna

Ingredienser

  • 10 g

    gær

  • 4 1/2 dl

    koldt vand

  • 2 dl

    tynd surdej, biga

  • 550 g

    hvedemel

  • 1 1/2 dl

    græskarkerner

  • 200 g

    gulerødder, groftrevet

  • 10 g

    salt

  • 1 1/2 dl

    fint hakkede/blendede græskarkerner til toppen

Sådan gør du

  • Pres overskydende væde ud af de revne gulerødder.
  • Opløs gæren i vandet og tilsæt surdej, gulerødder, græskarkerner og salt.
  • Rør melet i lidt ad gangen og kør dejen på maskine til den slipper, ca. 8-10 min.
  • Stil dejen på køl natten over i en lufttæt beholder, smør gerne beholderen med en smule olie.
  • Tag dejen ud af køleskabet og lad den stå og vågne og hvile på køkkenbordet i ca. 1 time.
  • Hæld dejen ud på køkkenbordet og spænd den let op ved hjælp af en dej skraber.
  • Hak bollerne ud i 10-12 stykker og læg dem på et tæt lag af fintblendede græskarkerner, inden de lægges på en bageplade beklædt med bagepapir, med kernesiden opad.
  • Lad dem efterhæve i ca. 20 min. og bag dem derefter ved 230 grader, alm. ovn (gerne damp), i ca. 18 min. til de er blevet flotte gyldne og har en kerne temperatur på 98 grader.