Rens kartoflerne fri for urenheder (jeg beholder skrællen på), og dup dem tørre på et viskestykke. Er kartoflerne små halveres de, og ellers skæres de i mundrette bidder.
Varm olien op ved middel varme og hæld forsigtigt kartoflerne heri.
Tilsæt rosmarin og timian og lad nu kartoflerne stå ved middel varme så de bruser godt, - vend dem jævnligt undervejs. Steg til de er gyldne, sprøde og møre, ca. 30 min.
Tag dem op og lad dem suge på lidt køkkenrulle, krydr med salt og server.