Go Back
+ servings
Grydestegt kylling - Opskrift på grydekylling med skysauce

Grydestegt kylling med skysauce og agurkesalat

Opskrift på klassisk grydestegt kylling med skysauce og agurkesalat
Ingen bedømmelser
Udskriv Pin
Køkken: Gourministeriet
Samlet tid: 1 time 30 minutter
Antal: 4 Personer
Forfatter: Dianna

Ingredienser

Kyllingen

  • 1

    god stor kylling

  • 2 store håndfulde

    persille

  • 50 g

    smør

  • Vand

  • Salt og peber

  • Evt. grøntsagsrester

Sauce

  • Fond fra kyllingen, ca 7 dl

  • 3 spsk

    maizena + lidt vand

  • 2 dl

    piskefløde

  • Kulør

  • Salt og peber

Agurkesalat

  • 1

    agurk

  • 1 1/2 dl

    klar eddike

  • 1 dl

    vand

  • 100 g

    sukker

  • 10

    peberkorn

  • 2 tsk

    tørret dild, - frisk finthakket kan selvfølgelig også bruges

  • 1

    laurbærblad

  • 1/2 tsk

    fint salt

  • Evt. atemon

Derudover

  • Nye kogte kartofler

  • Finthakket persille

Sådan gør du

Agurkesalat

  • Skær agurkerne i tynde skiver, gerne på et mandolinjern.
  • Gnid dem med saltet, og læg dem i en sigte i 10 min.
  • Bland imens eddike, vand, sukker, peberkorn, dild og laurbærblad i en gryde, og kog det op. Lad det koge til sukkeret er opløst, ca. 2-3 min., og lad den derefter køle let af.
  • Skold et sylteglas med rigeligt kogende vand.
  • Knug væden ud af agurkerne og læg dem i sylteglasset. Skyl dem ikke, - saltet skal blive på da der ikke er noget i lagen.
  • Læg agurkerne i glasset og overhæld med den let afkølede lage.
  • Lad agurkesalaten trække min. 20 min. på køkkenbordet, eller opbevar den på køl til den skal

Kyllingen

  • Rens kyllingen for urenheder og dup den tør. Krydr med salt indvendigt, fyld den med masser af persille og luk den med en kødnål. Krydr med salt og peber udvendigt.
  • Smelt smørret i en stor gryde og brun kyllingen godt af på alle sider, - sørg for at smørret ikke brænder på.
  • Læg kyllingen med brystet ned ad, overhæld med vand så det dækker halvdelen af kyllingen, tilføj evt. forskellige grøntsagsrester til gryden, læg låg på og kog op.
  • Skum vandet af, skru ned til svag/middel varme og lad kyllingen simre, under låg, i ca. 45 min. (alt efter størrelse). Mål evt. temperaturen eller stik den med en kødnål og tjek af kødsaften er klar.
  • Tag kyllingen op og læg den på et spækbræt og lad den trække.

Saucen

  • Kog i mellemtiden fonden godt ind for fuld varme, sørg dog for at den ikke bliver for kraftig, og kasser/gem hellere lidt til en anden gang.
  • Hæld fløden i fonden varm igennem, og rør derefter maizena blandet med vand ud i saucen.
  • Juster farven med kulør og varm saucen igennem i 5 min. og smag til med salt og peber.
  • Skær kyllingen ud og server med kogte kartofler, skysauce og agurkesalat.