Go Back
+ servings
Skindstegt kulmule - Opskrift med lun rosenkålssalat

Skindstegt kulmule med kaperssmør og lun rosenkålssalat

Opskrift på lækker skindstegt kulmule serveret med kaperssmør og skøn lun rosenkålssalat med ristede hasselnødder.
Ingen bedømmelser
Udskriv Pin
Køkken: Gourministeriet
Samlet tid: 30 minutter
Antal: 4 Personer
Forfatter: Dianna

Ingredienser

Fisken

  • 700 g

    kulmulefilet

  • 20 g

    smør

  • Lidt sukker, ca. 1/2 tsk
  • Salt

Smørsauce

  • 100 g

    smør

  • 2

    skalotteløg, finthakket

  • 1

    citron, saft og fintrevet skal heraf

  • 1 glas

    kapers, 60-100 g, drænet for væde

  • 1 håndfuld

    persille, finthakket

  • Salt og peber

Lun rosenkålssalat

  • 400 g

    rosenkål

  • 50 g

    smør

  • 60 g

    ristede hasselnødder, grofthakket

  • 1 spsk

    honning

  • 1 håndfuld

    persille, finthakket

  • 1/2

    citron, fintrevet skal heraf

  • Salt og peber

Sådan gør du

Lun rosenkålssalat

  • Rens rosenkålene og gem de yderste blade til pynt. Overhæld blade og rosenkål med kogende vand og skyl derefter i koldt vand, - på den måde får de et flot grøn farve.
  • Halver de største rosenkål, og lad de mindste forblive hele.
  • Smelt smørret på en pande og steg rosenkålene ved middel varme til de er gyldne, - ca. 3-5 min.
  • Hæld de grofthakkede hasselnødder over sammen med citronskal, persille og honning og smag til med salt og peber.
  • Inden servering vendes de friske rosenkålsblade i salaten.

Fisken

  • Rens fisken grundigt, evt. også for skæl hvis skindet skal spises. Det gøres nemt med bagsiden af en kniv der køres mod skællaget på skindsiden, - skyld derefter stykket og dup det tørt i et viskestykke.
  • Del fisken i 4-8 stykker, drys med en smule sukker og salt og lad det stå i 5-10 min.
  • Smelt smørret på en pande ved middel varme, det skal lige akkurat bruse uden at det branker. Steg fisken, på skindsiden i ca. 3-5 min. (alt efter tykkelse), vend stykkerne, sluk for varmen og lad fisken stå 1 minuts tid ved eftervarmen. Læg fisken til side og brug samme pande til saucen.

Smørsaucen

  • Smelt smørret på panden og steg løgene klare ved middel varme. Hæld kapers over sammen med citronsaft og fintrevet citronskal og varm igennem.
  • Tilsæt persille og smag til med salt og peber.
  • Anret kulmule på en tallerken, overhæld med kaperssauce og server med den lune rosenkålssalat.