Go Back
Koldhævede håndværkere - Opskrift på håndværkere uden surdej

Koldhævede håndværkere

Opskrift på nemme og lækre koldhævede håndværkere, uden surdej.
Denne opskrift giver 10 stk.
5 fra 2 stemmer
Udskriv Pin
Køkken: Gourministeriet
Samlet tid: 12 timer
Forfatter: Dianna

Ingredienser

  • 12 g

    gær

  • 4 dl

    koldt vand

  • 525 g

    hvedemel, manitoba eller tipo 00

  • 10 g

    salt

  • Blå birkes

  • Evt. lidt olie

Sådan gør du

  • Opløs gæren i vandet og rør mel og salt i lidt ad gangen.
  • Kør dejen på maskine til den slipper kanterne, ca. 8-15 min. Bliv ved med at køre dejen til den samler sig, - den vil fortsat være tynd/flydende, men det er vigtigt at den har "samlet sig".
  • Stil dejen på køkkenbordet i en halv times tid i en lufttæt beholder, inden den ryger på køl natten over. Giv gerne beholderen en smule olie inden dejen lægges i, så slipper den nemmere.
  • Tag dejen ud af køleskabet og lad den få lidt varme en times tid.
  • Hæld dejen ud på køkkenbordet, gerne drysset med lidt mel, og spænd den let op ved hjælp af en dejskraber.
  • Hak dejen ud i 10 stykker, læg bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir og drys med blå birkes.
  • Lad bollerne efterhæve i ca. 20 min.
  • Bag dem ved 230 grader, alm. ovn (gerne med damp), i ca. 16-18 min. til de er blevet flotte gyldne og har en kernetemperatur på 98 grader.