Smelt smørret i en gryde, tilsæt løg, hvidløg og krydderurter og lad blandingen bruse godt op, uden den brænder. Skru ned til svag varme og lad smørblandingen tage smag i 10 min, krydr med salt og peber.
Skræl kartoflerne og skær dem i helt tynge skiver, gerne på et mandolinjern.
Skyl kartoffelskiverne i rigeligt kold vand, og dup dem derefter tørre på et viskestykke.
Smør et ovnfast fad med smørblandingen og læg lag af kartofler oven på, - mellem hvert lag pensles med smørblandingen. Mas ligeledes kartoffellagene undervejs, så det bliver så fast som muligt.
Smør det øverste lag kartofler med smørblandingen og placer en foliebakken ovenpå, med en tung genstand i (jeg brugte 2 poser salt, - uden pose selvfølgelig), - så lagene bliver presset sammen under tilberedning.
Bag kartoflerne i en forvarmet ovn i ca. 45 min. ved 180 grader, varmluft. Sørg for at fadet står på en bageplade, da smørret i fadet godt kan bruse over.
Når kartoflerne er færdige skal de på køl og køle helt af inden de skæres ud i stykker, - lad dem gerne stå til dagen efter eller min. 4-5 timer.
Skær dem ud i ønskede størrelser, og brun dem derefter af på en pande i en god klat smeltet smør. Nogle gange bruner jeg dem på alle sider, andre gange får de blot på top og bund. Kartoflerne kan også varmes i ovnen på en bageplade beklædt med bagepapir, i ca.15 min. ved 220 grader, almindelig ovn.