Go Back
+ servings
Quesadillas - Opskrift på mexicanske quesadillas med oksekød

Quesadillas med chili con carne og hjemmelavet tomatsalsa

Opskrift på quesadillas med chili con carne og hjemmelavet tomatsalsa
Ingen bedømmelser
Udskriv Pin
Samlet tid: 2 timer
Antal: 4 Personer
Forfatter: Dianna

Ingredienser

Chili con carne

  • 500 g

    hakket oksekød

  • 1

    store løg, finthakkede

  • 2 fed

    hvidløg, fint revet

  • 1/4 rød chili uden kerner, finthakket
  • 30 g

    syltede jalapenos, finthakkede

  • 1 1/2 tsk

    spidskommen, stødt

  • 1 tsk

    koriander, stødt

  • 1/2 tsk

    kanel, stødt

  • 2 ds

    hakkede tomater

  • 1 spsk

    tomatkoncentrat

  • 10 g

    chokolade 70 %

  • 1 ds

    kidneybønner

  • Olivenolie

Salsa

  • 2 ds

    hakkede tomater

  • 4 fed

    hvidløg, revet

  • 1

    rødløg, finthakket

  • 1 dl

    syltede jalapenos, finthakket

  • 3/4 dl

    olivenolie

  • 1/2 dl

    ketchup

  • 2 tsk

    stødt koriander

  • 1/2 tsk

    tabasco

  • Lidt friskpresset citronsaft

  • Salt og peber

Derudover

  • 2

    modne avocadoer, skåret i skiver

  • 200 g

    cheddar, revet

  • 8

    bløde hvede tortillas

  • 2 håndfulde

    friske spinatblade

  • 2

    forårsløg, snittede

  • 2 dl

    cremefraiche 18%

Sådan gør du

Chili con carne

  • Varm lidt olivenolie op i en gryde og svits løg, hvidløg, chili og krydderier af i et par minutter.
  • Tilsæt kødet og brun det godt af.
  • Tilsæt tomatkoncentrat og lad denne svitse med i yderligere 2 minutter.
  • Tilsæt hakkede tomater, finthakkede jalapenos og chokoladen, og lad retten simre i mindst 1 time, gerne 2-3 timer hvis tiden er til det.
  • Tilsæt til sidst de skyllede kidneybønner, varm hurtigt igennem, og smag til med salt og peber.

Tomatsalsa

  • Hæld de hakkede tomater i en sigte og lad dem dryppe godt af, - alt væde skal sigtes fra.
  • Bland tomaterne med de øvrige ingredienser og smag til med salt, peber og citronsaft. Opbevar den på køl til den skal serveres.

Quesadillas

  • Fordel en håndfuld ost på hver af de 4 hvede tortillas, top med chili con carne og slut af med friske spinatblade, lidt ekstra ost og endnu en hvede tortilla.
  • Varm dem op på en tør pande ved middel varme til de er gyldne og sprøde.
  • Server de varme quesadillas toppet med forårsløg, skiver af avocado, salsa og creme fraiche.