Go Back
+ servings
Bagt torsk i pakker - Opskrift med krydderurter og grønt

Bagt torsk i pakker med krydderurter og grønt

Opskrift på torsk bagt i pakker af bagepapir
Ingen bedømmelser
Udskriv Pin
Samlet tid: 45 minutter
Antal: 4 Personer
Forfatter: Dianna

Ingredienser

Torske pakker

  • 4 torskeloin - ca. 200 g stykket
  • 4 gulerødder, skrællet og skåret i skrå skiver
  • 6 forårsløg, renset og skåret i store skrå skiver
  • 12

    grønne asparges, skåret i skrå stykker

  • 1

    citron, skåret i skiver

  • 40 g smør, - 10 g til hver pakke
  • Dild

  • Bredbladet persille

  • Salt og peber

  • Lidt sukker

Kartoflerne

  • 1 kg

    nye små kartofler

  • 200 g

    smør

  • 1

    skalotteløg, halveret

  • 1 god håndfuld

    ristede hasselnødder, grofthakkede

  • 1 håndfuld

    bredbladet persille, grofthakket

  • Salt og peber

Derudover

  • 4

    stykker bagepapir

  • Kødsnor

Sådan gør du

Kartoflerne

  • Rens kartoflerne for jord og urenheder, men lad dem beholde skrællen på. Kog dem i rigeligt saltet vand i ca. 5-6 min., og lad dem derefter hvile i vandet under låg i godt 20 min., - på den måde trækker de færdigt og bibeholder en lækker fast konsistens.
  • Smelt smørret ved svag varme og læg løget heri, - det skal give smag til smørret, men ikke være en del af saucen.

Torske pakker

  • Drys torskestykkerne med lidt sukker og salt, - det får kødet til at spænde sig op.
  • Placer 4 stykker bagepapir på køkkenbordet og læg 2 citron skiver på hver midte af papirene. Top med lidt af de snittede grøntsager, persillekviste og dild og læg torsken ovenpå. Læg flere grøntsager på til disse er brugt op, top med 10 g smør på hver, samt et par ekstra persille kviste og dild, og krydr med lidt ekstra salt og peber.
  • Luk pakkerne ved at "kramme" toppene sammen og bind med dem kødsnor.
  • Bag pakkerne på en støbejernstallerken i en forvarmet grill ved ca. 150 grader i 15 min., eller i en forvarmet ovn ved 150 grader, almindelig ovn, i 15 min.
  • Lad pakkerne hvile et par minutter inde de åbnes.
  • I mellemtiden hældes vandet fra kartoflerne. Hasselnødder og persille vendes i smørsaucen og løgene tages op. Vend kartoflerne i smørsaucen inden servering, og gem gerne en smule til at hælde over fiskene.