Pebersauce
Opskrift på den lækreste pebersauce med madagaskar peber - Pebersauce med syltede grønne peberkorn.

Ingredienser
- 2-3 spsk madagaskar peber, drænet for væde
- 1 lille skalotteløg, finthakket
- 25 g smør
- 3/4 dl
cognac
- 1 spsk dijonsennep
- 2 dl oksebouilloon
- 2 dl piskefløde
Salt og peber
Sådan gør du
- Mas peberkornene med bladet på en kniv, og hak dem derefter.Jeg foretrækker dem ikke for store i stykkerne, - men hak dem som du foretrækker det.
- Smelt smørret i en lille gryde og steg løgene klare heri.
- Hæld cognac ved, lad den koge op, - og flamber cognacen ved at sætte ild til den. Ryst gerne let med gryden imens den flamberer, til flammen forsvinder - men pas på med åben ild i køkkenet.Husk at fjerne gryden fra emhætten!Du kan også blot lade den koge kogt ind, uden at flambere den. Den skal koge helt ind til der næsten ikke er mere tilbage.
- Tilsæt knuste peberkorn og dijon sennep, og rør det sammen i gryden, - og hæld derefter bouillonen ved.Lad den koge igennem ved god høj varme i ca. 5 minutter.
- Tilsæt fløden, og lad saucen koge ind ved middel varme, til du du har den ønskede konsistens. Lad den koge i minimum 5 minutter, og rør undervejs.Saucen tykner yderligere når den køler let af.
- Smag saucen til med friskkværnet peber, og evt. salt.Du kan også tilsættes ekstra knust madagaskar peber hvis du ønsker det.
- Hæld evt. yderligere knuste peberkorn på toppen inden servering.