Pasta med palmekål, pancetta og citron
Opskrift på pasta med palmekål, pancetta, hasselnød og citron.

Ingredienser
- 250 g pancetta, skåret i tern
- 400 g pasta
- 3 fed hvidløg, finthakket
- 50 g parmesan, fintrevet
- 1/2 citron, fintrevet skal og saft
- 12 blade palmekål, groft snittet
- 40 g ristede hasselnødder, grofthakket
- Pastavand
- Salt og friskkværnet peber
- Parmesan til servering
Sådan gør du
- Varm en pande op ved middel varme, og steg pancettaen gylden og sprød. Fedtet skal have lov at smelte, og pancettaen brune langsomt.
- Kog imens pastaen et par minutter mindre end al dente.
- Fjern evt. noget af fedtet fra panden hvis pancettaen har afgivet meget.
- Tilsæt hvidløg og steg det med en minuts tid.
- Hæld pastas på panden, drys parmesanen over og tilsæt også en god sjat pastavand og friskkværnet peber. Lad pastaen tilberede videre på panden i et par minutter. Rør undervejs og tilsæt mere pastavand hvis der er behov for det.
- Tilsæt citronskal, citronsaft, palmekål og hasselnødder. Vend det sammen og varm igennem til kålen er faldet let sammen - ca. 2 minutter.
- Smag til med salt og friskkværnet peber, og server med ekstra parmesan på toppen.