Pasta med oksemørbrad, svampe, spinat og mascarpone
Opskrift på nem og lækker pasta med oksemørbrad, svampe og mascarpone.

Ingredienser
- 500 g
pasta
- 500 g
oksemørbrad, skåret i store tern
- 250 g
brune svampe, skåret i skiver
- 100 g
frisk spinat
- 1
løg, finthakket
- 3 fed
hvidløg, presset eller revet
- 40 g
soltørrede tomater, skåret i strimler
- 250 g
mascarpone (kan erstattes af 2 1/2 dl piskefløde)
- 2 dl
hvidvin
- 50 g
parmesan, fintrevet
- 1 dl
kogevand fra pastaen
Salt og peber
Olie
Frisk basilikum til toppen
Sådan gør du
- Varm lidt olie i en gryde og brun kødet godt af, krydr med salt og peber. Læg det til side på en tallerken.
- Steg svampene af i samme gryde i ca. 5 min., - tilsæt evt. mere olie hvis der er behov for det.
- Tilsæt løg, hvidløg og soltørrede tomater, og steg med til løgene er klare.
- Læg kødet tilbage i gryden, hæld hvidvinen over og lad det koge ind.
- Rør mascarpone og parmesan i, og lad det simre i 5-8 min., - kog i mellemtiden pastaen.
- Vend spinat og pasta i saucen, og tilsæt evt. kogevand fra pastaen hvis der er behov for det.
- Smag til med salt og peber og server pastaen toppet med frisk basilikum.