Ostedip med chili og hakket oksekød
Opskrift på cremet ostedip med chili og hakket oksekød.

Ingredienser
- 500 g
hakket oksekød
- 1
grøn peberfrugt
- 2
forårsløg
- 300 g
flødeost naturel, ikke light
- 150 g
blå ost, jeg bruger Thise Øko Blue - den er lækker mild og cremet
- 1
frisk mozzarella
- 2 1/2 dl
creme fraiche 18%
- 1 1/2 dl
god chilisauce, jeg bruger Chu Chum Real Chili Sauce (mild)- den kan varmt anbefales
- 1/4 tsk
løgpulver
- 1/4 tsk
hvidløgspulver
Lidt olie
Salt og peber
Evt. finthakket persille til toppen
Masser af tortilla chips, grøntsags stiks eller hvad man ønsker
Sådan gør du
- Skær peberfrugten i små tern og fintsnit forårsløgene.
- Varm en sjat olie i en gryde og svits peberfrugt og forårsløg af i 5 min.
- Tilsæt kødet og brun det godt af, - krydr med salt og peber, og lad det køle godt af.
- I en stor skål røres flødeost, blå ost, creme fraiche, chilisauce og krydderier godt sammen.
- Pil mozzarellaen fra hinanden og tilsæt den i mindre stykker.
- Rør oksekødsblandingen i og smag til med salt og peber.
- Fordel blandingen i et ovnfast fad og bag det ved 180 grader i ca. 25 min.
- Med en gaffel vendes det hele godt rundt når det kommer ud af ovnen, top med hakket persille og server med sprøde tortilla chips.