One pot pasta med salsiccia, svampe og fløde
Opskrift på nem og lækker one pot pasta med salsiccia, grøntsager og fløde.

Ingredienser
- 500 g pasta
- 300 g salsiccia
- 150 g bacon i tern
- 1 squash, skåret i tern - uden kerner
- 200 g champignon, skåret i kvarte eller halve
- 1 løg, finthakket
- 3 fed hvidløg, revet eller presset
- 70 g frisk spinat
- 1 håndfuld frisk basilikum
- 50 g soltørrede tomater i strimler
- 70 g parmesan, fintrevet
- 7-9 dl bouillon, grønt eller kylling
- 2 1/2 dl fløde
- Friskkværnet peber
- Evt. salt
Sådan gør du
- Varme en gryde op ved middel varme og steg bacon af et par minutter.
- Fjern tarmen fra pølserne, del kødet i store chunks og hæld dem i gryden til baconen. Steg ved god høj varme til det hele er godt brunet af, - ca. 5 minutter.*Salsiccia og bacon smider en del fedt. Derfor foretrækker jeg at hælde meget af det fra når kødet er brunet af, - men sørg for der er nok til at stege videre i.
- Tilsæt svampene og steg videre ved høj varme, indtil svampene er godt brunede.
- Skru ned til middel varme og tilsæt løg, hvidløg, soltørrede tomater og squash, og steg med et par minutter. Krydr med friskkværnet peber.*Vent med salt til sidst, der er salt i både bacon, salsiccia og parmesan. Jeg brugte ingen ekstra salt i retten.
- Hæld pasta, , basilikum, bouillon (start med 7 dl) og fløden over, og lad retten simre ved middel varme, til pastaen er al dente. Tilsæt evt. mere bouillon hvis der er behov for det.*Vær opmærksom på at pastaen oftest kræver lidt længere tid end beskrevet på pakken, da den jo koger i en sauce.
- Når pastaen er tilberedt al dente vendes spinaten og parmesan i retten, smag til med peber og evt. salt, og server med finthakket basilikum på toppen.