One pot pasta med oksekød, svampe, tomat og ost
Opskrift på lækker cremet one pot pasta med oksekød, svampe, tomat og ost.

Ingredienser
- 500 g
oksekød i tern, - filet eller lignende
- 300 g
champignon, skåret i skiver
- 200 g
bacon, skåret i tern
- 400 g
pasta
- 1
stort løg, grofthakket
- 4 fed
hvidløg, revet eller presset
- 4 spsk
tomatkoncentrat
- 1 ds
hakkede tomater
- 1 l
oksebouillon, - juster selv konsistensen undervejs
- 160 g
revet mozzarella
- 100 g
parmesan, fintrevet
Salt og peber
Olie
Evt. revet parmesan til toppen
Sådan gør du
- Varm lidt olie i en gryde og steg baconen let af til den begynder at smelte fedtet. Tilsæt kødet, krydr med salt og peber og brun det godt af ved jævn varme.
- Tilsæt champignon, løg og hvidløg og lad det stege med en par minutter.
- Tilsæt tomatkoncentrat, varm det igennem og rør det godt sammen.
- Hæld hakkede tomater over sammen med bouillon, - start med 8 dl bouillon, og kog til pastaen er al dente. Hvis der mangler væde undervej tilsættes yderligere bouillon. Til slut skal det være sådan, at ostene kan jævne den væde der er tilbage så retten bliver lækker snasket i konsistensen.
- Når pastaen er kogt al dente eller som ønsket slukkes for blusset og begge oste røres i til de smelter.
- Smag til med salt og peber og server retten toppet med friskrevet parmesan.