Millionbøf med kartoffelmos
Opskrift på den bedste millionbøf med kartoffelmos.

Ingredienser
Millionbøf
- 25 g smør
- 2 mellemstore løg, finthakkede
- 2 mellemstore gulerødder, skåret i bittesmå tern
- 2 fed
hvidløg, finthakket
- 500 g
hakket oksekød
- 6 dl
oksebouillon, - jeg brugte 2 bouillonterninger til denne omgang
- 2
laurbærblade
- 2 spsk engelsk sauce
Kulør
- Maizena + koldt vand
- Salt og friskkværnet peber
Kartoffelmos
- 1,2 kg kartofler, skrællet og skåret i tern
- 1 1/2 dl
creme fraiche 18%
- 50 g smør, skåret i tern
- Kogevand fra kartoflerne
Salt
Derudover
- rødbeder
- Hakket persille eller forårsløg
Sådan gør du
Millionbøf
- Smelt smørret i en gryde og svits løg, gulerødder og hvidløg til løgene er klare.
- Tilsæt kødet og brun det godt af ved god høj varme. Krydr med salt og friskkværnet peber.
- Tilsæt bouillon, laurbærblade og engelsk sauce, og lad retten simre i ca. 20 minutter.Er tiden til det skal du endelig lade den simre lidt længere - smagen bliver kun bedre.
- Jævn saucen med maizena rørt op med koldt vand, og lad den simre videre et par minutter.
- Smag millionbøffen til med salt og friskkværnet peber, og giv saucen lidt kulør til du opnår den ønskede farve.
Kartoffelmos
- Imens millionbøffen simre koges kartoflerne i rigeligt usaltet vand.
- Hæld vandet fra kartoflerne og gem en smule, så du har til at justere konsistensen med.
- Mas kartoflerne med et piskeris eller med en kartoffelmoser, og tilsæt derefter smør og creme fraiche. Gør det evt. over helt lavt blus, så mosen får lidt varme samtidig.
- Pisk mosen godt igennem. Jeg gør det blot med piskeriset, men du kan også bruge en håndmixer.*Vær opmærksom på at nogle kartofler kan blive klæg side når de piskes med håndmixer, så brug gerne bagekartofler eller kartofler beregnet til mos.
- Pisk en smule kogevand sammen med mosen til du opnår den ønskede konsistens, og smag derefter kartoffelmosen til med salt.
- Server kartoffelmosen med millionbøf på toppen og evt. lidt hakket persille og fintsnittet forårsløg.