Kylling i ovn med grøntsager, fløde og mozzarella
Opskrift på kyllingefilet bagt i ovn med grønt, fløde og ost.Server med din yndlings pasta eller gnocchi.

Ingredienser
- 3 kyllingebryster, del i 6 stykker
- 1 løg, skåret i strimler
- 3 fed hvidløg, revet eller presset
- 200 g cherrytomater, halveret
- 1 lille squash, uden kerner - skåret i skiver
- 1 rød peber, skåret i strimler
- 2 håndfulde frisk spinat
- 1 håndfuld friske basilikumblade
- 1/2-1 rød chili, finthakket . smag selv til mht. styrke
- 2 1/2 dl piskefløde
- 1 dl hvidvin
- 80 g parmesan, fintrevet
- 1 frisk mozzarella, drænet for væde
- 1/2 tsk tørret basilikum
- Salt og peber
- Olie
Sådan gør du
- Varm lidt olie på en pande, krydr kyllingen med salt og peber, og brun dem godt af på begge sider ved jævn høj varme. Læg stykkerne i et ovnfast fad.
- Varm lidt ekstra olie på panden og steg løg, hvidløg og chili i et par minutter ved middel varme.
- Hæld grøntsagerne ved og lad dem stege med 5 minutters tid, inden hvidvin, frisk og tørret basilikum tilsættes. Lad det koge let ind.*Er tomaterne meget vandholdige, vil jeg anbefale at fjerne kernerne, så ikke de fortynder saucen.
- Tilsæt fløde og parmesan og kog det godt op, - lad det simre til saucen tykner en smule.
- Vend spinaten i saucen til den falder sammen, og smag til med salt og peber.
- Hæld saucen i fadet med kyllingen, og fordel grove stykker mozzarella herover.
- Bag retten i en forvarmet ovn ved 200 grader i 15 minnutter, - skru derefter op til 230 grader og bag videre i 5 minutter.Tjek at kyllingen er gennemstegt, - tilberedningstiden kommer helt an på tykkelsen af stykkerne og hvor længe du har stegt dem af. *Tomaterne ovenpå retten er ekstra udover de 200 gram i retten. De er bagt på bagepladen ved siden af fadet, - samtidig med retten.
- Lad gerne retten hvile 5 minutters tid inden servering, og server med din yndlings pasta. Når saucen vendes med pastaen vil den automatisk tykne yderligere, pga. stivelsen fra pastaen.