Kylling i indisk karry
Nem og lækker opskrift på kylling i indisk karry.

Ingredienser
- 600 g kyllingebryst, skåret i store tern
- 1 ds hakkede tomater
- 1 ds kokosmælk
- 1-2 peberfrugter, skåret i små tern
- 3 forårsløg, fintsnittet - gem toppene
- 1 løg, finthakket
- 4 fed hvidløg, presset eller revet
- 1 spsk friskrevet ingefær
- 2 tsk garam masala
- 1 tsk karry
- 1 tsk spidskommen
- 1 tsk gurkemeje
- 1/2 tsk stødt koriander
- 1/2 tsk mild chili
- 1 tsk sukker
- 1 håndfuld cashewnødder, saltede eller usaltede
- Salt og peber
- Olie
- Ris og/eller fladbrød som tilbehør
Sådan gør du
- Varm olien i en gryde eller på en pande, og brun kyllingen godt af - krydr med salt og peber.
- Tilsæt løg, peberfrugt, hvidløg og ingefær, og steg med et par minutter, og drys derefter krydderierne over og steg med et minuts tid.
- Hæld tomater, kokosmælken, sukker og cashewnødder over, og lad retten simre ved middel varme i ca. 15 minutters tid.Kog i mellemtiden risene.
- Vend toppene af forårsløg i retten, smag til med salt og peber, og evt. en smule limesaft hvis du ønsker en smule syre.
- Server retten toppet med frisk persille (eller koriander - det bryder jeg mig blot ikke om), og server med kogte ris og friskbagte naan.