Kylling i cremet flødesauce med spinat og soltørrede tomater
Opskrift på en en klassisk italiensk Tuscan Chicken, - kylling i cremet flødesauce med soltørrede tomater og spinat.
Ret Hovedret
Køkken Italiensk
Servings 4personer
Ingredienser
Stegt kyllingebryst
4kyllingebryster - ca. 600 g
1dlhvedemel
25gsmør
2-3spskolie fra de soltørrede tomater
Salt og peber
Cremet flødesauce med soltørrede tomater
140gsoltørrede tomater, drænet vægt – gem olien
100gfrisk spinat
1løg, finthakket
3-4fedhvidløg, revet eller presset
1håndfuldfriske basilikumblade
2 1/2dlpiskefløde
1 1/2dlhvidvin (eller bouillon - kylling eller grønt)
1/2citron, saften heraf
75gparmesan, fintrevet
Salt og peber
Sådan gør du
Stegt kylling
Krydr kyllingen med salt og peber, og vend derefter stykkerne i mel.
Smelt smørret på en pande, og hæld et par spiseskefulde af olien fra de soltørrede tomater ved. Steg kyllingen ved middel varme, til den er gennemstegt og gylden på begge sider.Læg kyllingen til side på en tallerken med et stykke staniol henover.
På samme pande tilsættes løg, hvidløg og de soltørrede tomater, – steg til løgene er klare.Er de soltørrede tomater hele skal disse skæres i strimler inden de kommes på panden.
Hæld derefter hvidvinen over (eller bouillon), og lad den koge ind et øjeblik, og tilsæt derefter fløden, og lad saucen koge igennem et par minutter.
Rør parmesanen i saucen, og lad den simre videre i ca. 5 minutter eller til den tykner let og samler sig.
Tilsæt spinat og frisk basilikum, og rør til det falder sammen.Smag derefter saucen til med salt, peber og friskpresset citronsaft.Server med din favorit pasta, kartoffelmos, knuste kartofler eller lignende.