Opskrift på den lækreste græske squashtærte med lag af sprød filodej.Springformen måler ca. 23 cm i diameter.
Ret Frokost, Hovedret, Tilbehør
Køkken Græsk
Forb. tid 40 minutterminutter
Tilb. tid 50 minutterminutter
Samlet tid 1 timetime30 minutterminutter
Servings 4personer
Ingredienser
1rullefrisk filodej - 7 store stykker
2store squash, ca. 500 g
1løg, finthakket
2fedhvidløg, revet eller presset
1håndfulddild, finthakket
1håndfuldpersille, finthakket
1spskfrisk oregano, finthakket - eller 3/4 tsk tørret
4æg
180gfeta
1dlgræsk yoghurt - jeg bruger 10%
Salt og peber
Evt. 1 spsk finthakket mynte
Olivenolie
Sådan gør du
Riv squashen groft, krydr den med lidt salt og lad den dræne i en sigte i ca. 20 minutter.Når squashen har drænet krammer du så meget væde ud som muligt - helst igennem et klæde. *Dette step er meget vigtigt for at sikre, at tærten ikke bliver våd.
Pisk æggene sammen i en skål, og rør derefter græsk yoghurt, løg, hvidløg, friske urter, smuldret feta og squash i. Krydr med rigeligt friskkværnet peber og en smule ekstra salt. Husk at squashen allerede er saltet, og feta også er salt.
Beklæd en springform med bagepapir i bunden, og smør både sider og bund med olie.Jeg vil anbefale en springform på mellem 20-24 cm i diameter.
Smør oversiden af alle stykker filodej med olie, - men gør det et stykke ad gangen mens tærten bygges op. Det gøres nemmest med hænderne, men du kan også bruge en pensel - eller alternativt en olie/bagespray.
Læg det første stykke filodej i springformen, og mas det ud i siderne, mens du lader resten hænge ud over kanterne (de skal samles over tærten til sidst). Du skal ikke være nervøs hvis dejen knækker lidt hist og her - der kommer 6 lag mere.
Fortsæt til alle stykker er brugt, - og husk at smøre hver top med olie inden det lægges ovenpå det andet lagt i formen. *Drej gerne stykkerne lidt for hvert lag. Stykkerne er gerne rektangulære, så ved at dreje dem lidt mellem hvert lag, sikrer du at de kan når hele vejen ind over tærten når denne skal lukkes.*Se billedet under opskriften, - her ser du hvordan formen ser ud når alle stykker er i formen.
Hæld tærtefyldet i formen, og glat det ud med en ske, og fold alle siderne ind over fyldet.
Pensl eller spray overfladen med olie, og bag tærten i en forvarmet ovn ved 170 grader, almindelig ovn, i ca. 45 minutter. Hold altid øje undervejs. Måske din ovn varmer mere fra toppen og tærten skal længere ned i ovnen.Jeg sætter tærten på en rist i midten af ovnen, men oplever du at den allerede er ret mørk gylden efter 30 minutter kan du rykke risten længere ned i ovnen.
Lad tærten hvile i ca. 10 minutter inden springformen åbnes.
Server tærten enten på bunden af springformen, eller hiv bagepapiret over på en tallerken. Jeg vil ikke anbefale, at forsøge at fjerne tærten fra bagepapiret - da filodejen naturligt er meget porøs.
Drys med finthakket persille inden servering, og skær tærten ud med en brødkniv.