Koldthævede surdejsboller med kerner
Opskrift på lækre koldthævede surdejsboller med kerner.Denne opskrift giver ca. 18 boller

Ingredienser
Sådan gør du
- Opløs gæren i koldt vand, og tilsæt surdej.
- Tilsæt hvedemel, fuldkornsmel og rør dejen let sammen på maskine.
- Tilsæt salt, og rør dejen videre i 10-15 min. til den slipper skålen. Det er meget vigtigt at den slipper skålen og samler sig, - før er dejen ikke klar til at hæve.
- Tilsæt udblødte hvedekerner, solsikke og græskarkerner og ælt dem godt ind i dejen.
- Smør en skål med lidt olie og fordel ligeledes lidt olie på dine hænder og saml dejen til en fin rund kugle.
- Placer dejen i skålen, dæk den til med film og laden den hæve på køl i 18-24 timer.
- Tag dejen ud af skålen og lad den hvile på et spækbræt med lidt mel, ved stuetemperatur i ca. 30 min.
- Del dejen i 2 og form dem til 2 lange pølser ved hjælp af en dej spartel, - skub ligesom dejen ind under hinanden, på den måde spænder du dejen lidt op.
- Del hvert stykke i 9 boller og læg disse på en bageplade, og lad dem efterhæve i ca. 20 min.
- Bag boller i 15-18 min i en forvarmet ovn ved 230 grader, almindelig ovn.
- Bollerne skal have en kernetemperatur på 99-100 grader for at være færdige.
- Lad boller køle af på en bagerist.
Noter
Hvis du har en bagesten kan du med fordel benytte denne til bagning af disse surdejsboller. Lad stenen varme med op i ovnen, og skub forsigtigt bagepapiret med bollerne over på denne når de skal bages.