Opskrift på saftigt franskbrød bagt med manitoba.
Denne opskrift giver et stort franskbrød
Ret Brød
Køkken Dansk
Nøgleord Brød, Franskbrød
Samlet tid 12 timertimer
Servings 10Personer
Calories 202kcal
Author Dianna
Ingredienser
7g
gær
4 1/2dl
koldt vand
550g
manitoba hvedemel
15g
salt
Lidt olie
Sådan gør du
Opløs gæren i vandet.
Bland mel og salt og tilsæt det lidt ad gangen, og rør dejen på maskine i ca. 10 minutter - eller til den slipper kanterne. Dejen skal være godt fugtig men stadig samle sig.
Hæld dejen i en skål smurt med lidt olie og lad den hæve på køl natten over.
Tag dejen ud og lad den få lidt temperatur på køkkenbordet i ca. 1/2 times tid.
Hæld derefter dejen ud på køkkenbordet og fold den ind over hinanden så dejen spændes op. Placer evt. dejen i en godt mel drysset hævekurv og lad det efterhæve en times tid. Alternativt kan du lægge brødet på et stykke bagepapir og lade den efterhæve.
Vend forsigtigt brødet ud på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag brødet i en forvarmet ovn ved 230 grader, almindelig varme i ca. 25-30 minutter - eller til brødet har en kerne temperatur på 98 grader. Brug gerne bagestål eller en varm bageplade, som varmer med i ovnen, imens brødet efterhæver.
Lad brødet hvile inden det skæres ud.
Video
Noter
Har du ikke en hævekurv kan brødet blot spændes op og hæve på bordet, på et stykke bagepapir, under et klæde.