Opskrift på nemme og lækre koldhævede müsliboller.
Denne opskrift giver 10 boller.
Ret Brød
Køkken Dansk
Samlet tid 12 timertimer
Author Dianna
Ingredienser
500g
hvedemel eller manitoba
4 1/2dl
kold vand
12g
gær
80g
hasselnødder
50g
valnødder
50g
græskarkerner
60g
rosiner
12g
salt
Olie
2dl
havregryn til toppen
Sådan gør du
Opløs gæren i vandet.
Hak nødderne groft og hæld dem i vandet sammen med græskarkerner og rosiner.
Rør mel og salt i lidt ad gangen, og kør dejen på maskine til den slipper, ca. 8-15 min. Bliv ved med at køre dejen til den samler sig, - den vil fortsat være lind, men det er vigtigt at den har "samlet sig".*Hænger dejen lidt i, i bunden, er de helt fint, - den skal blot slippe kanterne.
Stil dejen på køkkenbordet i en halv times tid i en lufttæt beholder, inden den ryger på køl natten over. Giv gerne beholderen en smule olie så dejen nemmere slipper.*Gæren aktiveres bedre ved lige at lade den stå på køkkenbordet inden den komemr på køl, - men du kan også springe dette trin over hvis det passer bedst tidsmæssigt.
Tag dejen ud af køleskabet og lad den få lidt varme imens ovnen varmer op.*Brug gerne bagestål når du bager disse boller, - det giver et virkelig lækkert resultat - bageståelt skal varmed med op i ovnen. Alternativt kan du lade bagepladen varme med op i ovnen.
Hæld dejen ud på køkkenbordet, gerne drysset med lidt mel, og spænd den let op ved hjælp af en dej skraber.
Hak dejen ud i 10 stykker, og læg bollerne på et tæt lag af havregryn, inden de lægges på en bageplade beklædt med bagepapir.*Bager du på bagestål lægges bollerne på et stykke bagepapir, der derefter sættes i ovnen.*Du kan lade bollerne efterhæve i 20 minutters tid, under et klæde, hvis tiden er til det - dette er dog ikke et must.
Bag dem ved 230 grader, alm. ovn, i ca. 16-18 min. til de er blevet flotte gyldne og har en kernetemperatur på 98 grader.*Har du dampprogram kan du med fordel bruge det, - bag dem stadig ved 230 grader. Alternativt kan du sætte en lille skål i bunden af ovnen med lidt vand i - det giver samme effekt.
Lad bollerne køle let af på en rist inde de serveres. Opbevar dem derefter i en tætlukket pose, - eller frys dem der måtte være tilbage.Bollerne kan let opvarmes over weekenden. Giv dem 5-8 minutter ved 200 grader, evt. sprøjtet med en smule vand på toppen, - så er de som nybagte igen.