Kold kartoffelsalat med ramsløg
Opskrift på den lækreste kartoffelsalat med friske ramsløg og persille.4-6 personer - alt efter type af servering.

Ingredienser
- 900 g kartofler, jeg foretrækker små kartofler
- 3 dl creme fraiche - gerne 18%
- 1 dl god mayonnaise - jeg bruger Hellmanns
- 1 håndfuld friske ramsløg, finthakket - ca. 3 spsk
- 1 håndfuld persille, finthakket - ca. 3 spsk
- 1 spsk citrondsaft
- 2 tsk dijonsennep
- 1 tsk løgpulver
- Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Vask kartoflerne fri for urenheder og jord, og kog dem i rigeligt letsaltet vand i 5-6 min. Lad derefter kartoflerne trække i vandet, under låg, i ca 20 min. - eller til de er møre.Pil kartoflerne, skær dem i mundrette bidder og lad dem køle helt af.
- Bland ingredienserne til dressingen og smag til med salt og friskkværnet peber.
- Vend kartoflerne i dressingen, og lad den gerne trække 10-15 minutter inden servering.