Kisir - Tyrkisk bulgursalat
Opskrift på tyrkiets bulgursalat, - Kiris. Masser af dejlig fylde og smag.

Ingredienser
Kisir - salaten
- 260 g bulgur
- 1 grøn peberfrugt
- 1/2 agurk, uden kernerne
- 12 cherrytomater
- 2 forårsløg
- 1 stor håndfuld bredbladet persille, grofthakket
- Evt. 1 lille håndfuld mynte, finthakket
Marinade
- 1/2 dl olivenolie
- 3 spsk tomatkoncentrat
- 2-3 spsk citronsaft, friskpresset
- 1 fed hvidløg, revet eller presset
- 2-3 tsk chilisauce, jeg bruger altid Chu Chum Original
- 1 tsk spidskommen
- 1 tsk brun farin, sirup eller rørsukker
- Salt og peber
- Evt. chiliflager
Sådan gør du
- Tilbered bulguren som beskrevet på pakken, - alt efter mærke er der forskellige måder det skal tilberedes på.
- I mellemtiden blandes alle ingredienserne til marinaden, - pisk olien sammen med tomatkoncentrat, chilisauce, farin, hvidløg, spidskommen og citronsaft.
- Smag marinaden til med salt og peber, - og tilsæt evt. lidt chiliflager. Sæt til side til bulguren er klar.
- Snit grøntsagerne fint. Tomaterne skæres i små stykker,- peberfrugt og agurker i små tern. Snit ligeledes forårsløgene i fine ringe. Foretrækker du større stykker for mere bid, passer det også super fint til salaten.
- Bland bulguren med marinaden, – det er vigtigt at bulguren har opsuget alt væden fra tilberedningen, ellers skal denne hældes fra først. Vend det godt sammen til alt bulgur er farvet godt rødt.
- Vend agurk, peberfrugt, tomater, persille og forårsløg sammen med bulguren. Rør det godt sammen, og smag igen til med salt og peber.
- Lad gerne din kisir trække en halv times tid på køl inden den skal serveres, - det er dog ikke et must. Server evt. salaten toppet med finthakket mynte, feta, granatæblekerner eller lignende.