Opskrift på det lækreste cremede kartoffelfad med porre og kødboller - Nem aftensmad i fad.
Ret Hovedret
Køkken Dansk
Nøgleord Familiemad, Kødboller, Retter i fad
Samlet tid 1 timetime20 minutterminutter
Servings 6personer
Calories 1017kcal
Ingredienser
Kartofler
1bouillonterning, kylling
1 1/2dlvand
6dlfløde
1 1/2tskrevet muskatnød eller 1 tsk stødt
20bladefrisk salvie, finthakket
1,4kgkartofler - renset vægt
1porre, skåret i skiver
3fedhvidløg, i tynde skiver
120gvesterhavsost, revet
Salt og friskkværnet peber
Olie
Kødboller
2skiverbrød uden skorpe, i tern
1/4dlmælk
400ghakket oksekød
400ghakket gris
1løg, finthakket
3fedhvidløg, revet eller presset
2æg
60gvesterhavsost, revet
1håndfuldpersille, finthakket
Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
Opløs bouillonterningen i vandet og rør det sammen med fløde, muskat og salvie. Krydr med salt og friskkværnet peber.
Skræl eller rens kartoflerne, og skær dem i 2-3 mm tykke skiver, og hæld dem i et smurt ovnfast fad sammen med porre og hvidløg. Krydr med salt og friskkværnet peber og vend det godt sammen.
Hæld flødeblandingen over og fordel osten på toppen, og vend det let sammen med 2 gafler.
Bag kartoflerne i en forvarmet ovn ved 200 grader, almindelig varme, i cirka 40-45 minutter.
Imens laves kødbollerne. Udblød brødet i mælken.
Hæld begge slags fars i en skål sammen med løg, hvidløg, udblødt brød, æg, ost og persille. Krydr med rigeligt salt og friskkværnet peber og rør farsen godt sammen, gerne med en håndmixer.
Del farsen i 24 klumper på ca. 45 gram stykket og tril dem til kødboller.
Tag fadet ud af ovnen og sku op til 220 grader - almindelig varme.
Fordel kødbollerne på kartoffelfadet. Ryk gerne lidt rundt på kartoflerne så kødbollerne ligger en smule nede i fløden.
Bag videre i cirka. 15-20 minutter - eller til kødbollerne er gyldne og gennemstegt.
Lad retten sætte sig 10-15 minutter inden servering, og drys evt. toppen med frisk salvie og persille.